Tur til EM 2012 i Herning

Fredag den 19. oktober var Fårevejle Bordtennis Klub en tur i det jyske, nemlig til EM i Herning.

Vi var MEGET tidligt oppe, idet vi kørte fra Fårevejle kl. 5,30 med St. Grandløse Busser. Vi var lidt søvnige på vejen derover, men vi var fremme ved Jyske Bank Boxen i Herning kl. 9,30 og klar til at se noget god bordtennis i EM-klassen.

Desværre havde de bedste danskere Mie Skov og Michael Maze en mildt sagt dårlig dag, de blev begge slået ud i deres første kamp, selvom de blev bakket rigtig godt op af det store danske publikum. Det samme gjorde Pernille Agerholm, Morten Hyrup og Jonatan Groth, disse havde dog tidligere vundet deres kvalifikationskampe om at gå videre i den egentlige EM turnering.

Det var rigtig spændende at se de store europæiske stjerner spille: som Timo Boll, der endte med at vinde EM, Jens Lundquist, Bastian Steger, Werner Schlager, Vladimir Samsonov, Adrian Crisan m.fl. Nogle fra Fårevejle fik vist også nogle kendte autografer med hjem.

Boxen var et flot sted til afholdelse af EM, og der var en rigtig god stemning, bare synd, at der ikke blev mere lejlighed til at heppe på danskerne, men jeg tror os, der var af sted, nød turen og en dag med noget flot bordtennis alligevel.

Nyeste kommentarer

03.11 | 07:02

helt OK

02.11 | 20:23

Jeg har en søn på 13 år, som gerne vil komme i morgen, torsdag kl. 18 og ...

02.11 | 13:01

ja, man må gerne bare komme, torsdag er bedst

01.11 | 15:37

Skal man bare møde op hvis man gerne vil begynde til bordtennis 13 år gammel