Åbningsaften for sæsonen 2017/18

Åbningsaften i Fårevejle Bordtennis Klub.

Fårevejle Bordtennis Klub har holdt åbningsaften for sæsonen 2017/18.

Formanden, Peter Jørgensen, startede med at byde velkommen og orientere om træningen og om mulighederne for at spille på hold.

Peter fortalte også om klubturen til Grenå i november, som plejer at være en god tur både sportsligt og socialt.

Peter præsenterede også bestyrelsen og de tilstedeværende trænere, de sidste består igen i denne sæson af Anders Sjelborg Petersen, Jacob-Emil Jacobsen, Hanse Nielsen og Peter Jørgensen.

Det blev selvfølgelig også uddelt træningstider og betalt kontingent. Træningen foregår i Fårevejle på Sydskolens afd. Fårevejle ( Skolen på Fjorden).

Anne havde sørget for kaffe, sodavand, frugt og kage til alle, og de grønne borde blev også kørt frem, så man kunne få afprøvet formen til den kommende sæson.

Nyeste kommentarer

03.11 | 07:02

helt OK

02.11 | 20:23

Jeg har en søn på 13 år, som gerne vil komme i morgen, torsdag kl. 18 og ...

02.11 | 13:01

ja, man må gerne bare komme, torsdag er bedst

01.11 | 15:37

Skal man bare møde op hvis man gerne vil begynde til bordtennis 13 år gammel